Abonnementsformer: 

  1. Man kan køre et selvstændigt studium, hvor man gennemgår de relevante lektioner og tager alle de test, der er knyttet til dem.
     

  2. Man kan også deltage i en dynamisk Internet studiegruppe eller ERFA-gruppe under vejledning og koordinering af en kursussekretær, som typisk vil være en praktiserende dyrlæge eller en svineavlskonsulent. Det giver en række fordele, idet eleven dels bliver holdt til ilden og dels har mulighed for via nettet at kommunikere med alle kollegerne i den pågældende gruppe og med kursussekretæren. Kurset gennemføres som et delvist selvstudium, hvor eleven gennemgår en fastlagt studieplan.
    Sekretærfunktionen tænkes varetaget af en dyrlæge eller en svineavlskonsulent. Kursussekretæren har mulighed for at følge den enkelte kursists besvarelser af de tests, der er til hvert emne. Det giver mulighed for en fortløbende støtte og vejledning i kursusforløbet, ligesom det vil give inspiration til, hvilke emner der bør lægges vægt på under samlingerne. Denne støtte og vejledning foregår via klassespecifikke diskussionsfora og "chat rooms" på Internet, hvor alle har mulighed for at skrive til alle, herunder også kursussekretæren.
     

  3. Man kan tilmelde sig et LUP Akademi. Her får man dels adgang til PigVet Consults nyhedsbrev (der udsendes flere gange om måneden) og dels struktureret undervisning via en af LUP udpeget svinefagdyrlæge. Det tilstræbes, at der afholdes møder i nærområdet mindst 3 gange i undervisningsperioden, der typisk vil strække sig over ½ år. I tiden mellem de afholdte møder/samlinger vil kursuslederen stille relevante opgaver og løbende evaluere forløbet.  Studiet kombineres med samlinger, hvor tværfaglige emner behandles via tavleundervisning og hvor tvivlspørgsmål fra den mellemliggende periode afklares. I forbindelse med hver samling gennemføres en skriftlig multiple choice test baseret på en tilfældig opsamling af nogle af de spørgsmål, eleverne allerede har besvaret via deres selvstudium og diskuteret i løbet af samlingen. Når man har været et undervisningsforløb igennem og besvaret alle spørgsmålene til bestået, får man tilsendt et diplom, som kan bruges som en form for dokumentation for uddannelsesniveauet (AgroMed+).

 

Hvad koster det? (alle priser er excl. moms og i danske kroner):

Da LUP (foreløbigt for et år) er leaset af medicinalfirmaet Schering-Plough er den almindelige pristabel pt. suspenderet.

Efter samråd med medicinalfirmaet Schering-Plough skal landmænd og disses medhjælpere fremover ikke betale for hverken ny-oprettelse eller gentegning af abonnement.

LUP vil dog gerne have en positiv tilbagemelding om, hvorvidt brugerne ønsker at fortsætte eller ej. Der er ikke grund til at have inaktive brugere stående. Endvidere vil vi gerne vide hvem dyrlæge, brugerne er tilknyttet, idet abonnenterne/brugerne fremover skal være under supervision af en praktiserende dyrlæge/dyrlægepraksis.

Udgiften vedr. udstedelse af diplom vil beløbe sig til kr. 500,00

Studerende, KVL og landbrugsskoler mv. 
(Godkendte undervisningsinstitutioner)

Pris efter aftale med Peter Høgedal Tlf.: 86 62 89 40 el. phj@pigvet.dk

Abonnementsbetingelser

Generelle betingelser: Alle priser er i DKK. Abonnementet betales forud og er bindende i hele den periode, der er betalt for. Efter den første periode fortsætter abonnementet til normalpris. En evt. tilbudsperiode kan ikke forlænges.

Abonnementet kræver, at man aktivt fornyer dette inden udløbet af en abonnementsperiode på baggrund af den tilsendte betalingspåmindelse; men man kan når som helst opsige abonnementet til udgangen af en abonnementsperiode.

Fortrydes bestillingen, bedes det meddelt direkte til LUP A/S senest 14 dage efter leveringens påbegyndelse.

Levering: Præsentations-CD leveres via Post Danmark.  Lektioner og skriftligt materiale hentes af brugerne fra Internet.

Betaling: Via Betalingsservice eller ved tilsendelse af indbetalingskort. Fornyelse af abonnementet sker automatisk ved tilsendelse af indbetalingskort, hvis der ikke er truffet aftale om brug af Betalingsservice.

LUP A/S
v/Peter Høgedal

Sct. Kjeldsgade 8
8800 Viborg
CVR: 10124816
Tlf. 8662 8940
phj@pigvet.dk


Tilbage til TILMELDING